Butikskæden Nærkøb A/Ssøger Kædekonsulent til distrikt Vestdanmark

Har du lyst til at være en del af et stærkt team i NærKØB, hvor tingene kommer til at gå stærkt og ikke to dage bliver ens?
Er du struktureret, ansvarsbevidst og sætter en ære i at få tingene leveret til rette tid og i høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger!
Jobbet
Med reference til den administrerende direktør for Butikskæden Nærkøb A/S har Kædekonsulenten ansvaret for – gennem professionel rådgivning og sparring – at bidrage til en positiv udvikling hos kædens butikker.
Som vores nye Kædekonsulent får du en selvstændig og fleksibel hverdag, som du i høj grad selv planlægger.
Du får ansvar for at opsøge nye butiksemner til kæden samt rådgivning, sparring og konceptopfølgning over for kædens eksisterende medlemmer. Du arbejder primært ude hos butikkerne og kører ud hjemmefra, men vil flere gange årligt være til stede på Kædekontoret i Vejle. Du er fleksibel til lejlighedsvis at løse opgaver rundt i hele Danmark.
I det daglige vil du have tæt kontakt til Kædekontoret og dine konsulentkolleger samt vores grossistkonsulenter. Det er særdeles vigtigt, at du arbejder selvstændigt, er dygtig til at videreformidling af lovmæssige karakter inden for vores segment, er god til at spare med butikkerne vedrørende den daglige drift og udviklingsmuligheder.
Af primære ansvarsområder kan nævnes:
- Rådgivning og løbende sparring med kædens butikker vedrørende drift og gældende lovgivning
- Opfølgning og sikring af korrekt implementering af kædens koncepter
- Opsøgende arbejde med henblik på identificering og vurdering af nye butiksemner til kæden
- Etablering, onboarding og indføring af nye kunder/butikker
- Deltagelse i messer og branchearrangementer
- Håndtering af ad hoc-opgaver efter behov
Kvalifikationer:
Du har en relevant uddannelse og/eller erfaring inden for handel eller detailbutik og fremstår dynamisk, positiv og udadvendt.
Det er en klar fordel, hvis du har erfaring som tidligere butiksejer, har haft fingeren på pulsen i dagligvarebranchen og kan dokumentere erfaring med konceptgennemføring på butiksniveau. Herunder forventes kendskab til gældende lovgivning inden for butiksdrift.
Du er en stærk kommunikator, resultatorienteret, målrettet og besidder et højt drive. Du arbejder struktureret og effektivt – særligt i præsentations- og salgsfasen. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, fleksibilitet og en høj grad af ordenssans.
Derudover er du seriøs, bevarer overblikket i pressede situationer og har almindelige IT brugerkompetencer. Vi anvender i dag primært Microsoft pakken, eget CRM-system (kunderelations-system) samt vores egen NærKØB kommunikationsapp, som bl.a. fungerer som kædens intranet.
Vi tilbyder:
Du tilbydes gode arbejdsforhold i et rart, uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø med stor mulighed for selv at præge både jobindhold og udvikling af egne kompetencer.
Du bliver en del af organisationen med base i Vejle, som består af seks medarbejdere, hvor du indgår som én af kædens tre kædekonsulenter.
Du tilbydes en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt og består af fast løn, pensionsordning og sundhedsforsikring. Der stilles firmabil til rådighed samt telefon og IT-pakke til arbejdsmæssig brug.
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
Ansøgning:
Har ovennævnte stilling din interesse, er du velkommen til at maile din ansøgning mrk. “Kædekonsulent” til: jens.bylling@naerkob.dk. Du er også velkommen til at kontakte adm. direktør Jens 0. Bylling Jensen på telefon 20157092 for yderligere information.
Ansøgningsfrist
Mandag den 23. februar 2026. Vi vil dog løbende indkalde relevante kandidater til samtale.
Om Butikskæden Nærkøb A/S
Vi er Danmarks største Conveniencekæde. Butikskæden Nærkøb A/S er en frivillig kæde, bestående af over 700 selvstændige butikker der findes rundt om i landet og omfatter både kiosker, nærbutikker, tankstationer, campingpladser, havnekiosker, sportshaller, legeland og attraktioner. Kædekontoret tilrettelægger al markedsføring, aktiviteter og kampagner i tæt samarbejde med industrien og de to tilknyttede grossister.
Grossisterne står for lager, logistik og fakturering af varer til medlemmerne af NærKØB.
Læs mere om os her: www.naerkob.dk

