Endnu et hospital vælger NærKØB

01 March. 2023

I februar måned valgte Kiosken på Nordsjællands Hospitals i Hillerød at blive medlem af Butikskæden NærKØB.

Butikkerne på Aarhus Universitetshospital, Bispebjerg Hospital, Kolding Sygehus, OUH Svendborg Sygehus m.fl. har gode erfaringer med butikskæden, og nu indleder NærKØB også samarbejde med Nordsjællands Hospitals Kiosk i Hillerød.

– Vi glæder os meget til samarbejdet og til at være med til at kunne servicere både patienter, pårørende og medarbejdere på hospitalet. Vi har samarbejdet med flere hospitaler gennem de sidste 22 år, og det har været meget succesfuldt og givet gode erfaringer, som vi kan bruge i Hillerød, siger Jens O. Bylling Jensen, adm. direktør for Butikskæden Nærkøb A/S. Han tilføjer: – NærKØB’s koncept passer godt ind, da der er plads til både lokalt prisleje og sortimentstilpasning – til glæde for hospitalets indlagte, pårørende og medarbejdere.

Butikskæden Nærkøb A/S har samarbejdet med hospitaler de sidste 22 år og véd, at en veldreven butik, hvor man tilpasser sortimentet og lytter til hospitalets indlagte, pårørende og ikke mindst de ansatte på hospitalet er en succes. Vi tilbyder rigtig mange delkoncepter, som passer til denne butikstype. Man skal kunne servicere kunder, der lige har oplevet nok det største i verden: at blive forælder samt dem med både større og mindre skader og ikke mindst dem, hvor det drejer sig om alvorlig sygdom.

– Vi prioriterer naturligvis et bredt kiosksortiment med bl.a. gaveartikler, legetøj og produkter til personlig pleje. Derudover er der mulighed for et stort udvalg inden for mad, bageri og drikkevarer, fx kvalitetssandwich, salater m.m. Alle, lige fra medarbejdere til gæster på patienthotellet kan gøre hverdagen lidt lettere med noget fra vores hylder, fortæller Jens O. Bylling Jensen.

NærKØB – Tæt på dig

Butikskæden Nærkøb A/S – Danmarks største detail kæde med over 620 butikker fordelt over hele landet.

#kiosk#nærbutik#convenience#campingbutik#nærkøb#centerkiosk#tankstation#fremtidensbutik#detail#nærkøbexpress#ubemandetbutik

«
»