NærKØB kan fejre sølvbryllup

14 January. 2026

🎉NærKØB 25 år🎉

I januar 2001, så Butikskæden Nærkøb A/S dagens lys for første gang. Det skete i forbindelse med at kæderne Kisa, Her&Nu og Tæt På lukkede. Kioskerne skulle tilbydes et sted, der varetog deres interesser – og ud af det kom Butikskæden Nærkøb A/S.

I 25 år har NærKØB været med til at fremme iværksætteri, da alle vores medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende. Med vores erfaring og ekspertise inden for drift og markedsføring har vi hjulpet mange iværksættere med at realisere deres drømme og opnå succes som selvstændige erhvervsdrivende.

Vi er desuden en danskejet kæde, der betaler skat i Danmark. Vi er med til at fastholde en butik i lokalområdet, arbejdspladser, skattegrundlag i Danmark og tager hensyn til klima, miljø, boligpriser og borgere.

Vi har været med til at støtte lokalmiljøet, så små lokalmiljøer ikke er kommet til at lide butiksdøden.

I forbindelse med lukkeloven fra 2012, hvor dagligvarebutikkerne fik mulighed for at udvide deres åbningstider, blev det spået, at det ville gå tilbage for kioskerne og derved også en tilbagegang og en mulig lukning for Butikskæden Nærkøb A/S.

Sådan gik det som bekendt ikke. Vi er siden vækstet i medlemstal, og vi fortsætter med at vækste. Så meget at endda Retail Institute Scandinavia forudser, at NærKØB vil være en af to conveniencekæder, der kommer til at vækste mest i butiksantal og markedsandele i løbet af de næste 10 år.

Vi kan med stolthed fortælle at vores medlemstal er vokset fra 279 i 2001 til 711 i løbet af de første 25 år. En af grundene til at vi er vækstet i medlemmer er, at vi har udvidet vores segment. Vi favner i dag både kiosker, nærbutikker, campingbutikker, centerkiosker, tankstationer, legeland, sports – og svømmehaller og mange flere.

Hos Butikskæden Nærkøb A/S har vi en klar vision; At være Danmarks største nærbutikskæde for selvstændige butiksejere.

Og mission; At skabe et kæde- og markedsfundament der tilsikrer butikkernes fortsatte udvikling samt optimere medlemmernes indtjeningsevne.

Vi er stolte og glade over, at vi har kunnet føre vores vision og mission ud i livet.

Vi glæder os til de næste 25 år.

«
»