NærKØB workshop og messe 2016

30 August. 2016

NærKØB workshop og messe 2016

Vi gentager succesen fra de sidste år og afholder Workshop og messe for vores medlemmer og potentielle medlemmer tirsdag den 20. september 2016.

Foredrag

Der bliver afholdt flere forskellige foredrag med brancherelevant information:

  • Optimering af butikken og mersalg – indretning og inventarløsninger

Her bliver vi ført gennem, hvordan man kan optimere sin butik ved omstilling af butikken, vareplaceringer (spacemanager), kundestrøm, diskområde, nye inventarløsninger og meget mere.

  • Detailteknologi – redskaber til styring af butikken

Brug af detailteknologi kan give forbedret avance, større overblik og er tidsbesparende. Her bliver en gennemgang af de muligheder, et system kan give såsom scanning (rigtig pris og husker selv panten m.m.), kontosalg, elektroniske faktura og kampagne, interageret til bogføringssystemet m.m.

  • Konfekture – forbrug, udvikling og nye trends

Viden og opdatering med den nyeste udvikling inden for konfekture såsom fremtidens forbruger, nye trends, mersalg, hitlister, markedstal, samsalg, inventar og meget mere.

  • Serviceydelse i rivende udvikling – hvad bringer fremtiden

Pakkeservice er et område, der er kraftig i vækst på grund af den stigende nethandel. Det giver nye kunder i butikken, og der ligger store muligheder for mersalg.

  • Chips, snacks samt nødder – forbrug, udvikling og nye trends

Viden og opdatering med den nyeste udvikling inden for chips, snacks samt nødder såsom fremtidens forbruger, nye trends, mersalg, hitlister, markedstal, samsalg, inventar og meget mere.

Messeområde

I messeområdet er der mulighed for at købe specielle skarpe messetilbud, at få præsenteret nyheder og delkoncepter, smagsprøver, få udleveret skilte og andet merchandise m.m.

Er du interesseret og potentielt medlem til kæden, kan du tilmelde dig på Kædekontoret tlf. nr. 7233 1933 eller på mail: info@naerkob.dk

 

 

«
»