Tomme centerlokaler får nyt liv
Nye nærbutikker åbner, og der kommer igen liv i tomme butikslokaler rundt omkring i landet til gavn for lokalsamfundet. Seneste skud på stammen er Jerrys – kiosk med et smil, der er beliggende i City2 Taastrup. Butikken drives af af to selvstændige butiksejere som naturligvis er medlem af Butikskæden Nærkøb A/S. Kæden har 545 medlemmer og vi oplever en kontinuerlig medlemstilgang med butikker fordelt over hele landet.
I løbet af det sidste år er der åbnet flere nye nærbutikker i tomme lokaler rundt omkring i landet. De tomme lokaler er blevet forladt af andre kæder, og de nye butikker er blevet en naturlig del af NærKØB, som omfavner diversiteten og de lokale butikkers forskelligheder.